Hør fra mine hvalpefamilier

Her kan man læse folks oplevelser med at få en hvalp fra mit opdræt, jeg har sat dem op i den rækkefølge at hvalpene er flyttet hjemmefra, de senest flyttede er øverst 🙂 Nogle familier har flere hvalpe fra enten samme kuld eller kommet igen og købt fra forskellige kuld <3

**********************************************

Fra Benedicte, Kent og drengene som har Xenia:

Vi faldt over beluamea.com, da vi i første omgang søgte på allergivenlige hunde.
Her så vi det blandede kuld Peruvianske, med – og uden hår, læste mere om racen, som er beskrevet som en familie – og vagthund, lige det vi søgte. Vi tænkte, at det kunne være en god første gangs hund i vores famille med 2 halvstore drenge.
Ud fra hjemmesiden, synes vi, at det virkede som en meget vidende og professionel kennel, så vi besluttede os for at køre ned og se på hvalpene.
I første omgang var det kun Kent og mig. Vi sad i stuen sammen med ja – vel 9 hvalpe og 3 voksne hunde, og under vores 1 time lange besøg, besvarede Mea flittigt på vores spørgsmål, samtidig med hun tog sig af hundene. Der var her ingen tvivl om at hundene er elsket,- og at de elsker hende igen. Samtidig bemærkede vi også, at hun fra start af, opdrættede hundene med konsekvens. F.eks. måtte hvalpene ikke komme i sofaen. Da vi kørte der fra, havde vi kun fået forstærket det indtryk, vi havde fået fra hjemmesiden.
Ugen efter havde jeg så drengene med forbi. Her var det Martin der tog imod, og besvarede lige så flittigt som Mea, både spørgsmål fra drengene og yderligere spørgsmål fra mig.
Kent og jeg havde ved vores første besøg, fået kig på to af hundene, og vi gik her en tur med dem, sammen med Martin. Efter gåturen spurgte jeg Martin hvilken, han ville anbefale til os, og her mente han, at Xenia ville være den bedste.
Ugen efter var Kent og jeg så nede og hente Xenia. Xenia var en af de største i kuldet, men synes også ved vores besøg, at være den mest rolige. Så derfor mente vi også, at hun ville være en god første gangs hund.
Xenia er meget lærenem, børnevenlig og tålmodig. Hun er meget frisk og elsker at lege, ja hun hopper endda selv op på trampolinen med drengene, når de spiller bold der. Hun er ikke bange for nye ting, men hun er opmærksom på fremmede. Vender sig dog hurtigt til dem der kommer, og går hos os.
Vi fik  Xenia som 4 mdr. gammel hvalp. Det har der overhovedet ikke været nogen problemer i. Tværtimod har det været nemt for os, da vi så ikke har haft “natterenderiet”, som man så tit hører om ved køb af hvalp. Det har også været godt, at hun har haft så lang tid med sin mor og resten af sin flok. Det tror jeg har været med til at gøre hende til den tolerante og gode familiehund hun er blevet, nu her 3 måneder efter vi fik hende.
Vi kan varmt anbefale både racen og kennelen Belua Mea.

 **********************************************

Fra Camilla og Nicklas som har Cody:

Vi synes det et super godt initiativ med at Mea gerne vil høre om de mulige familier pr. besked før man kører den lange vej, også fordi man kan få clearet en masse spørgsmål inden da. Hvilket vi specielt synes var rart idet vi var førstegangskøbere af en hvalp. Det er super rart at købe sin hvalp af en hvor man kan mærke kærligheden og dedikationen bag opdrættet og det at man kan spørge om alt om racen idet den for mange vil være en ukendt en, hjælper utroligt meget og få en til at føle sig mere sikker.
Cody er en frisk basse der elsker mennesker og andre hunde, til at starte med var han faktisk mere interesseret i at hilse på ejeren af de hunde vi mødte når vi var ude at gå end at hilse på selve hunden, det har dog ændret sig. Det bedste ved Cody er hvor utrolig lærenem han er, og aldrig har nogen af os oplevet en hund der var så dygtig til at være alene hjemme, kun en enkelt gang havde han tisset indenfor der han var alene hjemme. Han er også den mest legesyg lille trold og efter vores kat Misha har accepteret hans tilstedeværelse leger de sammen hver gang muligheden opstår, han var lidt hård ved hende i starten, men efter hun var blevet sur på ham og vi havde irettesat ham blev han blidere. Han har også mødt begge vores forældres hunde og kommer specielt godt ud af det med Nicklas forældres store 1,5 år gamle Alaskian Husky/Belgisk Hyrdehund/Schæfferhund på 40 kg, vi har ham med hver gang vi besøger dem og de leger stort set uafbrudt i de timer vi er der og dagene derpå sover de begge alle døgnets timer!
Vi vil uden tvivl anbefale racen til alle førstegangskøbere, og det betyder intet om i bor i lejlighed, bare i husker at give ham massere opmærksomhed og kærlighed og selvfølgelig går nogle ture dagligt, så få i den kærligste lille bølle!

Med venlig hilsen Cody, Camilla & Nicklas!

**********************************************

Fra Philip som har Bastian:

Jeg er meget glad for min beslutning om at få (dvs. købe) Bastian, og det var en god oplevelse at overtage ham fra Mea.
Bastian har haft en god opvækst de første par måneder af sit liv, kan jeg mærke. Han var meget tillidsfuld og social overfor andre hunde og mennesker lige fra starten og er det heldigvis stadig Som en bonus er han lærenem, kan være alene hjemme og gøer ikke medmindre der er noget at gø af Det sidste var Mea klar over, da hun anbefalede ham til mig, eftersom jeg bor i lejlighed.
Jeg kan mærke, at Mea er oprigtigt interesseret i, at hendes hunde skal have et godt nyt hjem, men uden at hun gør et kæmpe nummer ud af, hvor krævende det er at have en hund (hvilket jeg har oplevet et enkelt andet sted). Hun interesserer sig for, om Bastian har det godt hos mig og udvikler sig til en glad, sund hund, men uden at det bliver omklamrende, og jeg føler mig “forpligtet” til at opdatere hende.
På et praktisk niveau var Mea god i koordineringen, svarede hurtigt på mails og er nem at lave en aftale med.
Alt i alt en rigtig god oplevelse at købe hund hos Mea, og jeg kan varmt anbefale racen, hvis den generelt er som den hund, jeg har fået.

**********************************************

Fra Mariah og Simon som har Nisse:

Det har været en rigtig god oplevelse at få hund fra Kennel Belua Mea.
Mea er meget bevidst om hvem hun sælger sine hunde til, det er ikke hvem som helst der bare kan købe en hund af hende. Og det er et kæmpe plus, der viser at hun går meget op i sine hunde og at de får det helt rigtige hjem. Hun starter altid et muligt salg ved samtale over e-mail hvor man skal skrive hvem man er og hvad man kan tilbyde det nye familiemedlem.

Jeg troede dog aldrig dagen ville komme hvor min mand og jeg skulle få hund da jeg er allergisk. Men jeg læste mig frem til at Chinese crested hunde er allergivenlige. Og da jeg skrev til Mea kunne hun bekræfte. Hun fortalte mig også at der var flere i hendes hundefamilier der havde allergi men stadig efter flere år havde deres hund.
Og så var min mand og jeg fyr og flamme. Vi forelskede os meget hurtigt i én af hvalpene hun havde til salg. Vi var inde på facebook og se videoer og billeder af de små, hver dag.
Vi fik lov til at komme ned og besøge Mea, Martin og alle hundene.
Mea fortalte om hvalpenes personlighed og hvordan de nok ville komme til at se ud når de blev store. Og selvom vi kunne have taget dem allesammen med hjem, så fik vi vores ønske opfyldt, og fik lov til at købe vores lille Belua Mea Wulf, der nu er blevet til Nisse.
Vi fik ham med hjem samme dag, og det er i sandhed den bedste dag i vores liv. Vores lille Nisse er en fantastisk hund. Meget klog, sjov og det største hyggedyr, han skal altid ligge på skødet eller helt tæt når vi skal sove. Mea’s beskrivelse af personlighed holder stik, så der har ikke være nogle vilde overraskelser

Mea er altid klar med hjælp og til at svare på spørgsmål. Og det er meget betryggende som førstegangs hundeejer.
Alt i alt kunne jeg ikke have ønsket et bedre forløb! Og hvis der (7-9-13) skulle ske noget og man ikke kan have sin hund mere så er Mea der også altid til at tage den tilbage igen så den ikke ender hos 7 forskellige ejere! Det er for mig meget trygt at vide❤

 

**********************************************

Fra Camilla som har Fenris:

For måske 5 år siden købte jeg en rotte af Mea, hvor jeg opdagede at hun havde Kennel med Chinese Crested hunde. Jeg havde aldrig set racen før, men viste med en gang, at hvis jeg skulle have en hund, skulle det vare en Chinese Crested. Jo mere jeg fulgte Meas opdræt, jo mere sikker var jeg, på at jeg skulle have en hund, og det skulle bare være en fra hendes opdræt. Gennem hendes facebook var det tydeligt at se, at hundenes liv var vigtig for hende, både hos hende og hos de nye familier.

Det tog noget tid, men for nyligt sagde min allergiske mand de magiske ord “jeg tænker vi skal have hund nu”. Timingen var god, da Mea havde hvalpe til salg. Jeg skrev til hende med det samme, og vi fik aftalt en tid til at komme og kigge. I dagene op til mødet, kunne jeg mærke en anelse usikkerhed hos min mand, og det var bestemt allerede, at hunden skulle i alle fald ikke sove i vores seng.

Dagen kom endelig, hvor vi skulle møde hvalpen. Da vi ankom mødte vi hurtigt Frost (nu Fenris). Det første jeg hører min mand sige, når han får Fenris i favnen var “nøøøøj, skal du sove i vores seng i nat?”. Det var kærlighed ved første blik. Vi fik han med hjem samme dag, og han har sovet i vores seng hver nat siden ❤

**********************************************

 Fra Julie som har Thor:

Vi havde i længere tid talt og tænkt over at få hund nr. 2 i familien, hvor vi i forvejen havde Uffe, en Chinese crested på 5 år.

Det var et stort ønske, men samtidig havde vi heller ikke travlt på noget tidspunkt, at det skulle vær her og nu – jeg var nemlig lidt betænkelig ved hvordan gammel-gutten Uffe ville trives med en hvalp i huset, og det er altså en stor beslutning.

Jeg havde løbende et øje på hvilke hvalpe af racen der blev sat til salg, jeg havde ingen tvivl om at det skulle være en DKK-hund. Jeg så annoncen fra kennel belua Mea, og ikke mindst faldt øjnene straks på den lille skønhed, en lille lys hanhund. Forelsket på stedet. Vi snakkede om det herhjemme, om det var det rette tidspunkt, om det nu også skulle være nu. Jeg kiggede meget på Mea’s hjemme og Facebookside, og det tiltalte mig at hun gjorde opmærksom på at hun ikke ville sælge til hvem som helst, selvom det så var med sommerfugle i maven, at jeg afsendte den første mail. Dejlig positiv korrespondance hele vejen, det blev aftalt at jeg ugen efter begav mig ud på rejsen fra det mørke Sønderjylland til Falster for at møde hende – og selvfølgelig hvalpene Jeg havde hjemmefra forsøgt at lægge hjertet på køl og medbringe de hvalpekritiske briller En overvældende velkomst af en flok hunde – men en virkelig utrolig harmonisk flok, der hurtigt faldt til ro. Mea havde fortalt at Thor var en mild lille en, som da også det meste af tiden lå og snorksov ved siden af den varme brændeovn. Mea beskrev fint hvordan hun oplevede hvalpenes temperament, og det endte således med at det blev netop Thor, der blev sønderjyde. Vi talte om racen, hvalpe, udstillingen, sundhed, erfaringer osv. og Mea virkede meget ærlig – det betyder meget for mig, at når man har påtaget sig det ansvar at videreføre og “udvikle” en hunderace – også er det ansvar bevidst. Og det er Mea, hun virker til virkelig at gå op i racen og dens bevarelse !

Det milde temperament passer perfekt til Uffe, der dog skulle have et par dage til at vende sig til sådan en energibombe Det var en bekymring jeg havde, men Mea fortalte hvordan hun havde gjort, og oplevet når flokken blev udvidet – og hun fik ret, det er en succes og går bare så godt (i skrivende stund ligger rullet sammen i en klump og slænger sig hen over mig). Vi er i løbende kontakt, sender opdateringer og billeder – jeg får altid svar på mine spørgsmål, og jeg er ikke i tvivl om at hvis vi en dag skulle udvide til hund nr. 3, så vender jeg gerne tilbage til Falster 🙂

**********************************************

 Fra Pernille og André som har Valhall:

Vores oplevelse ved at købe vores lille hårløse kineser hos Kennel Belua Mea har været ovenud positiv. Man fornemmer hurtigt kærligheden til hundene og dyr generelt og deres ekspertise, råd og vejledning er helt i top. Vi sætter også enorm stor pris på den gode service at man altid er velkommen til at ringe eller skrive i tilfælde af man har spørgsmål om hvad end det er opdragelse såvel som helbredsrelaterede spørgsmål.

Vi har også været rigtig glade for alt det forarbejde der er blevet gjort med helbredsundersøgelser m.m. forinden vi fik overladt hunden så vi er helt trygge ved at vi har fået en lille sund og rask hund.

Vi kan helt klart anbefale Kennel Belua Mea og vi føler at det har været det helt rigtige sted for os at få vores lille hårløse kineser.

Mvh Pernille & André

**********************************************

Fra Melinda som har Gunn og  senere også Loke:

Jeg mødte Mea aller første gang på en udstilling for et par år tilbage.
Og vi blev så venner på facebook tidligere på dette år.
Tilfældigvis så gik der ikke længe før at hun fik hvalpe og, jeg fuldte med spændt med på de små, da jeg havde forelsket mig i Gunn.
Jeg overvejede længe om jeg skulle skaffe en legekammerat til Bonito, da han virkelig manglede det.
Mea og jeg skrev så frem og tilbage og det blev så til, at jeg skulle over og kigge på Gunn ugen efter.
Da dagen endelig kom, efter en lang uges vente tid, var jeg enormt spændt.
Jeg kom ned til Mea og Martin og blev mødt af alle hunde, som alle på en gang, ville snakkes med. Samt alle hvalpene kom hen og ville det samme. Da jeg så Gunn komme gående, var jeg længe solgt. Hun var bare en spirrevip og tog mit hjerte med storm.
Jeg valgte at købe fra Mea og Martin, fordi de går op i, hvad der er godt for deres hunde, og kun vil give dem, det bedste af det bedste. Samt så giver Mea gode råd og vejledning og, man kan altid spørge hende om råds til noget man er i tvivl om eller andet.
Jeg er i hvert fald super glad for, at have en hvalp fra dem af og jeg vil helt klart anbefale dem, hvis man søger efter en lille guldklump.

Mange hilsner fra Melinda, Alex, Gunn og Bonito

**********************************************

Fra Tina som har Iris:

Jag var helt överens med mig själv att två puff tikar är tillräckligt. Om jag någonsin skulle köpa en hund skulle det vara en mexikansk naken hund ; ) men så dök där upp ett foto på facebook . Så var det kört . Jag jagade fatt på Mea så snabbt det bara gick. Vi hade kontakt ett tag innan affären blev av. Kändes väldigt seriöst då hemmet var noga för lilla Iris. Efter två lååånga veckor fick vi äntligen hämta henne. Hemma hos Iris bodde hundar av olika storlekar och raser , alla lika lyckliga att vi kom. Iris kunde inte fått en bättre start i livet hon är framåt och glad, både mot människor och andra hundar. Kontakten med Mea har fortsatt och det tycker jag är väldigt trevligt att uppfödaren stöttar och gläds med våra framgångar. Tack än en gång för Iris eller Molly monster som hon nu mera kallas <3 <3

**********************************************

Fra Jeanett og Michael som har Kiki, Candy og Ben (Kiki og Candy er fra kuld 3 og Ben fra kuld 5 og tøsernes onkel):

Jeg lærte Mea at kende igennem vores dengang fælles arbejde, og havde snakket meget med hende ang. Kiki.. Problemet var bare at Michael slet ikke var til små hunde, så Mea og jeg aftalte at vi skulle komme ud for at besøge Mea og Martin og se de dejlige hunde.. Da vi kom ud og havde hilst på Mea, Martin og hundene, satte vi os ind i sofa’en og straks kom Kiki springende i en glidende tackling og lå så der på skødet af os begge to og Michael var solgt på stedet..

Vi valgte at købe hund hos Mea og Martin, fordi de er nogle dejlige mennesker, der går meget op i hvor deres hunde kommer hen og vil følge dem igennem hele livet.. Og en super tryghed er, at Mea altid er klar med råd og vejledning, hvis der er noget man er i tvivl om..

Ca. 3 mdr. senere, så Michael at Candy søgte nyt og blivende hjem.. Og da vi var ude og møde Kiki første gang, faldt vi også for smukke Candy og hendes personlighed.. Så straks skrev han til Mea og spurgte om Candy måtte komme hjem til os og bo og det måtte hun heldigvis gerne..

Og en dag ca. et år efter, ser jeg lille lækre Ben, der søger efter en familie og jeg bliver forelsket på stedet.. Og Michael ønskede sig en lille nøgen dreng.. Så jeg skrev til Mea, at jeg er helt solgt og at vi rigtig gerne vil ha’ lov til være hans familie og hun sagde ja..

Vi vil til en hver tid anbefale at købe hund hos Mea og Martin.. Hvis vi skal have hund igen, bliver det helt sikkert en fra Mea og Martin af.. Det er uden tvivl de dejligste hunde..

**********************************************

Fra Ninette som har Kobra og Samson (kuld 4 og 5):

När jag såg bilderna på Kobra blev jag kär 🙂 Han har allt som jag vill att en Chinese Crested Dog skall ha.

Funderat länge på att skaffa kines och när jag kontaktade Mea så var saken klar. Kändes rätt omedelbart! Bra information och det är skönt att man får fråga hur mycket som helst 🙂 Svar på frågorna kommer omedelbart. Saknade dock möjligheten till telefonkontakt i början 😉 Noggrann, ärlig och med ett stort hjärta är ord som beskriver denna uppfödare.

När jag skulle hämta Kobra var det ordning och reda på alla papper vilket kändes mycket skönt eftersom denna hund är första jag importerat. Imponerande valp-paket fick vi med oss tillsammans med guldklimpen 🙂 Har inte ångrat mig en sekund… Härlig hund och en underbar uppfödare!!

Puss från Sambo (Kobra) och Ninette

**********************************************

Fra Katrine og Thorbjørn som har Karma:

Da vi mødte Mea og Martin, var det med glæde og spænding. Vi havde nemlig ledt efter de helt rigtige opdrættere, som skulle sælge os en lille kinesisk hvalp. Vi havde ledt i flere måneder og var bekymrede for, at vi ville falde i kløerne hos de forkerte.  Heldigvis føltes dette helt rigtigt og vi talte meget frem og tilbage, om hvilke forventninger vi havde til hinanden og til hvalpens nye liv.

Vi er et meget roligt kæreste par og Mea havde en helt bestemt hvalp i tankerne, da vi skulle ned på Falster og møde Mea, Martin og alle deres hunde.  Vi blev taget godt imod, men stadig med en smule tvivl, da Mea og Martin passer rigtig godt på deres hunde og leder efter familier, som er klar til at have det ansvar det er, at have en hund og muligheden for at være der for den. Vi blev alle enige om, at Thorbjørn og jeg skulle være de nye ejere af Karma aka Bafta. Internettet bugner af hunde, som ikke har det godt eller salg hvor sælgeren prøver at snyde køberen.

Det vi faldt for hos Mea og Martin var, at deres hvalpe er tjekket for sygdomme og der er styr på stamtavlen, de er meget hjælpsomme og de er fleksible. Man får klart mere, end man betaler for!

Kærlig hilsen Thorbjørn, Katrine og Bafta.

**********************************************

Fra Ania som har Heaven:

Jeg kom i kontakt med Mea via Facebook da vi begge opdrætter marsvin, ret hurtigt fandt jeg ud af at Mea også havde en hundekennel med Chinese Crested. Jeg fulgte med på Facebook hver gang der kom nye billeder af hvalpene, og jeg forelskede mig meget hurtigt i Heaven.

Jeg synes hun så vildt sød ud når hun kiggede med sit generte blik, og alle hendes pletter på maven kunne jeg slet ikke stå for. Vi har i forvejen en dansk/svensk gårdhund (Kvik) på snart 7 år, og havde lige fået en schæferhvalp (Bali), så min mand mente vi havde hunde nok. Men jeg fik ham overtalt til at køre til Eskilstrup så jeg kunne se Heaven i virkeligheden 🙂 Hun levede jo helt op til mine forventninger, og jeg var endnu mere solgt. Efter 2 ugers for og imod, blev vi enige om at købe hende og krydsede fingre for de 2 andre hunde ville tage godt imod hende.
Jeg havde flere lange snakke med Mea om det, og hun var helt sikker på Heaven nok skulle sige fra, selvom hun var meget genert. Og det viste sig allerede fra 1. dag at hun havde helt ret, Heaven satte den store hvalp på plads, og de hygger sig nu alle 3 sammen. Især Kvik og Heaven leger meget sammen og sover sammen.
Jeg er super glad for Mea’s tålmodighed med alle mine spørgsmål, og jeg er glad for at have fået en hund som har prøvet nogle ting de første uger i sit liv. Jeg vil varmt anbefale andre at købe hund hos Mea og Martin, og skal jeg have en Chinese Crested mere (det håber jeg), er jeg slet ikke i tvivl om at den skal komme fra deres hjem.

**********************************************

Fra Michala og Michael som har Richard:

Vi havde et stykke tid snakket om at købe hund men kunne ikke blive enige om racen. En dag sad vi og kiggede rundt på nettet og vi så den mest nuttede lille spirrevip, vi forelskede os i ham med det samme!
Vi gik ind på hjemmeside og på facebook og kiggede og læste lidt om hvem Mea var. Vi skrev til hende og fik lov til at komme på besøg og se den lille charmeprins. Vi besluttede at det bare skulle være ham vi måtte have.
Det er meget vigtig for Mea og Martin at det ikke er lige meget hvilket hjem hvalpene kommer hen til. Vi skulle også skrive om os selv og komme på besøg så han kunne vænne sig til os. Hvilket viser hvor meget det betyder for dem!
Vi fik den sødeste, dejligste og mest nuttede lille puff dreng med hjem. Han elsker at putte og lege, er meget nysgerrig og skal være med hvor tingene sker, har et super skønt sind og en rigtig lille bølle.
Vi er så taknemmelige for at havde fået dejlige Richard.
Mea er altid klar til at svare på spørgsmål, også selvom man har flere hundrede, så svare hun tålmodig på dem alle sammen. Man føler sig virkelig tryg ved at købe hvalp hos Mea, og kan varmt anbefale at købe hvalp her også når man er første gangs køber!

**********************************************

Fra Dorthe, Louise og Henrik som har Chucky:

Vi var så uheldige at miste vore super dejlige Chinese Crested Dian kun 3 år gammel – det var et chok.

Det gik meget hurtig op for os, at vi bare måtte have en hund igen. Vi søgte på nettet og fandt 2 avler med hvalpe til salg. Allerede der var forskellen stor. Det ene sted blev vi ikke spurgt om noget. Det andet sted, som så var Mea, skulle vi skrive om os selv og komme på besøg, hvilket klart viser at hvalpenes kommende hjem ikke bare var ligegyldig, men vigtigt for Mea og Martin at det blev et godt hjem.
Det blev hos Mea vi fandt vores smukke lille “drømmeprins”. Han er bare så lækker. Han har et dejligt sind, er glad, nysgerrig, en lille bølle, lærenem, elsker og blive nusset. Vi er ikke i tvivl om, at det skyldes Meas kæmpe arbejde med hvalpene i hjemlige omgivelser. De har en god balast med hjemmefra det er der ingen tvivl om. Det kommer os til gode som nye hvalpeejer.
Der er også super skønt, at man altid kan spørge Mea til råds. Der går ikke lang tid fra mailen er sendt til der er svar tilbage. En dejlig og betryggende service.
Vi er bare så glade for, at vi fik lov til at få Chucky – HL semi.
Vi kan varmt anbefale at købe hund hos Mea. Skal vi have hund igen, bliver det helt sikkert fra samme avler – skønnere hvalpe findes ikke.
Held og lykke med dit fremtidige avlsarbejde.

**********************************************

Fra Ulrik som har Scotty:

Efter at have talt med venner, der også har erhvervet sig hvalpe andetsteds, har det slået mig, hvor meget information der egentlig har været tilgængeligt på hjemmesiden om hvalpene og deres familier. Mange af mine venner og bekendte har ikke vidst særlig meget om de hunde, de har købt, idet de pågældende opdrættere ikke havde gjort særligt meget ud af at informere om hundene. Tillige hundenes opvækst.

Men det er ikke tilfældet hos Mea. Da jeg begyndte at overveje at anskaffe mig en hvalp, kom jeg ved et tilfælde forbi Meas hjemmeside, der var spækket med informationer om hvalpene samt deres opvækst. Og derfor kunne jeg hurtigt danne mig et billede af hver enkelt hvalp men så sandelig også hele kennelen. Og det hjalp mig meget, idet jeg ikke har købt en hvalp før.

I processen, hvor jeg mailede med Mea, gik det hurtigt op for mig at hvalpene ikke var masseproduceret i håb om profit. Og at der blev brugt mange ressourcer på at sikre sunde og velfungerende hvalpe. Det tiltalte mig meget, da jeg har hørt om hunde, der måtte aflives pga diverse defekter som følge af blandt andet indavl. Og derfor havde jeg stor tiltro til, at jeg kunne finde min kommende hund hos Mea. Hvilket jeg også gjorde!

Det er også rart at Mea skriver og spørger om billeder. Og at kennelen arrangerer hvalpetræf for hvalpefamilierne. For det viser, at den hund man har købt rent faktisk er opdrættet af passionerede hundeopdrættere, der gerne vil følge de små hvalpe, de er med til at sætte i verden. Og det kan jeg sku’ godt lide. Men det gør det også nemt for mig at kontakte kennelen, idet jeg ved, at de meget gerne vil råde og vejlede, hvis jeg måtte have brug for det.

**********************************************

Fra Pia som har Bodil og Birger (kuld 2):

Jeg kom i kontakt med Mea, da jeg flere gange havde set de skønne hvalpe på Facebook. Jeg faldt pladask for Bodil som er Powder Puff og da vi en kold kold aften nåede til Eskilstrup, blev min drøm endelig fuldendt. Bodil hoppede så fint op i mine arme i deres entre, da vi kom ind i stuen og fik os sat, så kom hendes bror Birger, som er hårløs, op og stjal mit hjerte. Vi skulle jo kun ha’ 1 hvalp og det blev det jo så også til. Ihvertfald indtil ca 2-3 uger efter! Så måtte vi give os, vi var nødt til at sige ja og så få Bodil’s bror Birger også. Vi har på intet tidspunkt fortrudt at vi købte 2 fra samme kuld og slet ikke at vi købte ved Mea! Der er en SUPER service, er der noget, vi er i tvivl om eller vi har spørgsmål, så er Mea klar til at svare os. Vi har andre powdere og hårløse så jeg kan tale af erfaring. De hvalpe fra Mea har det bedste sind af alle og deres hud er dejlig blød og lækker! De er kloge, de er frække, de har en god bagage med fra deres hjem og jeg kan kun sige at køber I hvalp derfra, så er I sikre på en hvalp som bare er glad, kærlig og har selvtilliden på plads.
Vi var på hvalpenes første udstilling den 9 Marts og de blev begge Baby Champion, så vi er stolte og meget glade. Vi er meget glade for at kunne vise vores hvalpe og vi er glade for at vi fik så skønne hvalpe fra Mea :-) Så vores anbefalinger er helt klart de mest positive og vi har ikke købt hvalp der for sidste gang. Så kæmpe tak til Mea for dette dejlige stykke arbejde, du har lagt i de skønne hvalpe <3

**********************************************

Fra Line som har Jimmy:

Jeg fandt frem til Mea via facebook. Jeg vidste, at min næste hund skulle være en chinese crested, da jeg var faldet pladask for denne skønne race. Så jeg valgte selvfølgelig at følge kennelen, da jeg syntes det var nogle pæne hunde de havde. Da kuld B kom til verden, og jeg for første gang så Jimmy, var det første jeg udbrød: Nej hvor er han bare LÆKKER! Det var slet ikke meningen, jeg skulle have ny hund på det tidspunkt, så jeg måtte i første omgang nøjes med at kigge på billeder. Min gamle hund blev så i mellemtiden pludseligt skidt og måtte aflives, og jeg tog derfor kontakt til Mea så jeg kunne se Jimmy, før der var en anden der købte ham! Han lå i første omgang under brændeovnen, da der jo var dejligt varmt, men han endte med at sove i skødet på mig hele aftenen, og jeg var fuldstændigt solgt! Faktisk havde vi hele favnen fuld af hunde, for de skulle jo alle nusses og gerne på en gang.
Det jeg havde forventet ved at få en kineser hjem, var en lidt tilbageholdende og måske forsigtig hund, for det havde jeg jo læst og hørt fra andre, at de meget vel kunne være, men men men, det er slet ikke tilfældet. Han er en kæmpe personlighed og han hilser hjerteligt på alle mennesker og stort set alle hunde vi møder! Det har virkeligt været en fornøjelse at købe en hund med ben i næsen, især når jeg havde forventet lidt hen ad det modsatte.
Jeg er jo ny på racen, og har derfor haft tidspunkter med diverse spørgsmål, men de er alle blevet besvaret af Mea, og det er dejligt at man har muligheden for det resten af hundens liv.
Så jeg fortryder bestemt ikke at jeg har købt hvalp hos Mea, tværtimod!

**********************************************

Fra Susanne og Søren som har Anton, Sunbeam og Mini fra mit opdræt:

Vi gik på jagt på nettet for om vi kunne finde en avler af Chinese Crested, vi var så heldige at finde Mea , hvor vi synes der var en dejlig, lille hanhund. Hvis man er på jagt efter en Chinese Crested , kan vi kun anbefale denne opdrætter. Det er et meget kærligt sted, hvor hundene er i huset , som deres egne. Vi får passet vores lille hund der, når vi er på ferie osv. Vi har kun rosende ord at sige. Vi er meget glade for Mea og Martin , de er nogle rigtig søde mennesker. Vi håber alt held og lykke for dem.

Mange Knusser Susanne og Søren.